Jeg har valgt at lave en analyse af Operahuset i Sydney, som
er designet af Jørn Utzon og opført i 1973.
Bygningen anvendes til opera og andre musikarrangementer,
den er blevet bygget fordi den australske befolkning fik en øget interesse for
kunst, og der blev derfor lavet en fond til at finansiere opbyggelsen af det
nye operahus. Operahuset er en offentlig bygning.
Operahuset er bygget oven på et fundament, som er en lille
fremskydning ud i havnen. Operahusets tag er konstrueret af såkaldte ”skaller”,
det hele holdes sammen af stålkabler, og konstruktionen er meget synlig. ”skallerne” består af beton, og er som sagt
holdt oppe af stålkabler. Bygningen er fyldt med vinduer, som giver bygningen
luft på trods af de tunge beton elementer.
Bygningen har en del forskydninger, i form af at ”skallerne”
peger op i luften og bryder rammerne. Det ser meget tungt ud, men dog åbent,
takket være de mange vindues partier både rundt om bygningen, men også i selve ”skallerne”.
Det ser meget asymmetrisk og varieret ud takket være ”skallerne”. Bygningen er
lys, og består umiddelbart af bløde trekanter som er sat op som tag. Operahuset
er en meget stor bygning, den er 185 m lang og 120 m bred. Takket være
bygningens specielle arkitektur, men også alt det drama der var under konstruktionen,
så er Operahuset blevet et varemærke for Australien, og den er dermed meget
monumental. Operahuset er stort, især i forhold til dets omgivelser. Bygningen
er ude i havnen, og i en vis radius er det eneste omkring den vand. Dette gør
at bygningen virker meget overdådig i forhold til omgivelserne, da bygningen
spejles i vandet, og byen i baggrunden ser meget mindre ud end det egentlig er
i forhold til bygningen.
Bygningen er færdig i 1973, men faktisk allerede påbegyndt i
1959. Dette er under den modernistiske
periode, hvilket også tydeligt kan ses i bygningens træk. Operahuset er den
stil man kalder organisk modernisme, hvilket betyder at arkitekturen stadig er
enkel og funktionel, men formerne er mere bløde og runde. Organisk modernisme
er når bygningen passer i og til landskabet rundt om, og ikke består af
masseproducerede moduler. I Operahusets tilfælde er der tale om at det passer
ind i omgivelserne, da taget er inspireret af enten skaller eller sejl, hvilket
der har været noget debat om. Billedkunsten omkring 1959 er præget af realisme.
super fint
SvarSlet