Vi fik til opgave at vise dekonstruktivisme gennem en praktisk øvelse. Vi skulle tegne et dyr på hvidt og sort papir, og derefter klippe det i stykker og samle det som noget helt nyt.
Det jeg gjorde, var at tegne en så kaldt "kampfisk", klippe dem ud og tegne op hvor jeg vil klippe dem i stykker. De markeringer jeg lavede kan dog ikke ses på billederne, hvilket var med vilje, så der ikke kommer til at være synlige blyantstreger. Da jeg så har klippet det hele i stykker, finder jeg et sort stykke papir til underlag, og begynder egentlig bare at samle pairs stykkerne som jeg nu lige lyster. ved hjælp af saks og limpistol lykkes det mig at lave et stabilt "værk", som jeg så hænger op på tavlen og tager billeder af. De billeder som er vist af det endelige resultat er taget foran, og nedefra.
Dette værk er dekonstruktivt da jeg har taget noget gammel, i dette tilfælde mine tegnede fisk, og derefter ødelagt det og lavet noget helt nyt som slet ikke ligner det oprindelige. Når man kigger på mit værk kan man ikke se at det engang var to fisk. Derudover er det også dekonstruktivt da der er meget dynamik og forskellige former osv. som er blevet sat sammen. Det kan også tydeligt ses at det er flere forskellige "byggeklodser" jeg har samlet og leget rundt med, for så at ende ud med dette værk. Det er meget abstrakt og bærer dog alligevel præg af en form for arkitektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar