Arkitektur analyse - Operahuset i Sydney

Jeg har valgt at lave en analyse af Operahuset i Sydney, som er designet af Jørn Utzon og opført i 1973.

Bygningen anvendes til opera og andre musikarrangementer, den er blevet bygget fordi den australske befolkning fik en øget interesse for kunst, og der blev derfor lavet en fond til at finansiere opbyggelsen af det nye operahus. Operahuset er en offentlig bygning.

Operahuset er bygget oven på et fundament, som er en lille fremskydning ud i havnen. Operahusets tag er konstrueret af såkaldte ”skaller”, det hele holdes sammen af stålkabler, og konstruktionen er meget synlig.  ”skallerne” består af beton, og er som sagt holdt oppe af stålkabler. Bygningen er fyldt med vinduer, som giver bygningen luft på trods af de tunge beton elementer.

Bygningen har en del forskydninger, i form af at ”skallerne” peger op i luften og bryder rammerne. Det ser meget tungt ud, men dog åbent, takket være de mange vindues partier både rundt om bygningen, men også i selve ”skallerne”. Det ser meget asymmetrisk og varieret ud takket være ”skallerne”. Bygningen er lys, og består umiddelbart af bløde trekanter som er sat op som tag. Operahuset er en meget stor bygning, den er 185 m lang og 120 m bred. Takket være bygningens specielle arkitektur, men også alt det drama der var under konstruktionen, så er Operahuset blevet et varemærke for Australien, og den er dermed meget monumental. Operahuset er stort, især i forhold til dets omgivelser. Bygningen er ude i havnen, og i en vis radius er det eneste omkring den vand. Dette gør at bygningen virker meget overdådig i forhold til omgivelserne, da bygningen spejles i vandet, og byen i baggrunden ser meget mindre ud end det egentlig er i forhold til bygningen.

Bygningen er færdig i 1973, men faktisk allerede påbegyndt i 1959.  Dette er under den modernistiske periode, hvilket også tydeligt kan ses i bygningens træk. Operahuset er den stil man kalder organisk modernisme, hvilket betyder at arkitekturen stadig er enkel og funktionel, men formerne er mere bløde og runde. Organisk modernisme er når bygningen passer i og til landskabet rundt om, og ikke består af masseproducerede moduler. I Operahusets tilfælde er der tale om at det passer ind i omgivelserne, da taget er inspireret af enten skaller eller sejl, hvilket der har været noget debat om. Billedkunsten omkring 1959 er præget af realisme.

Modernisme/Dekonstruktivisme træk - praktisk øvelse

De modernistiske træk ved det oprindelige Schröder-hus, er specielt brugen af primær farver og de geometriske træk. Der er masser af vinduer og det er meget minimalistisk.

Hvis huset skulle laves om til dekonstruktivistisk arkitektur, ville jeg rykke rundt på nogen af de pæle der kan ses på billedet. Jeg ville gøre det hele skævt, og abstrakt, ved at rykke tingene rundt så det ikke rigtig kommer til at have nogen funktion. Jeg ville sætte flere former ind, f. eks cirkler eller trekanter, for at give det et mere dekonstruktivistisk look. Jeg ville ændre på de mange firkanter det tydeligt kan ses at bygningen er lavet af, og gøre det mere asymmetrisk ved at gøre det skævt. Det vil altså sige at jeg sørger for at tage de oprindelige horisontale linjer, og laver dem om til diagonale linjer, hvilket vil gøre at huset går fra at være stabilt til ustabilt.

Dekonstruktivisme - praktisk øvelse

Vi fik til opgave at vise dekonstruktivisme gennem en praktisk øvelse. Vi skulle tegne et dyr på hvidt og sort papir, og derefter klippe det i stykker og samle det som noget helt nyt.

Det jeg gjorde, var at tegne en så kaldt "kampfisk", klippe dem ud og tegne op hvor jeg vil klippe dem i stykker. De markeringer jeg lavede kan dog ikke ses på billederne, hvilket var med vilje, så der ikke kommer til at være synlige blyantstreger. Da jeg så har klippet det hele i stykker, finder jeg et sort stykke papir til underlag, og begynder egentlig bare at samle pairs stykkerne som jeg nu lige lyster. ved hjælp af saks og limpistol lykkes det mig at lave et stabilt "værk", som jeg så hænger op på tavlen og tager billeder af. De billeder som er vist af det endelige resultat er taget foran, og nedefra. 

Dette værk er dekonstruktivt da jeg har taget noget gammel, i dette tilfælde mine tegnede fisk, og derefter ødelagt det og lavet noget helt nyt som slet ikke ligner det oprindelige. Når man kigger på mit værk kan man ikke se at det engang var to fisk. Derudover er det også dekonstruktivt da der er meget dynamik og forskellige former osv. som er blevet sat sammen. Det kan også tydeligt ses at det er flere forskellige "byggeklodser" jeg har samlet og leget rundt med, for så at ende ud med dette værk. Det er meget abstrakt og bærer dog alligevel præg af en form for arkitektur.